Velkommen

Når vi har brug for at tale med en psykolog, er det ofte fordi livet kradser. Du er kommet ud af kurs på grund af et tab, et traume eller en livskrise. Det kan også være, at du oplever stress, angst, ensomhed, lavt selvværd, depression eller andre svære tilstande. Endelig kan det være at du igen og igen støder ind i problemer i dine relationer, på dit arbejde eller i forholdet til dig selv.

Mennesker er sociale væsner, og det er i dialog og samspil med andre mennesker, at vi bliver klogere på os selv og mærker, hvad det er, vi har brug for. I samtalen er der fokus på dig, og hvad der skal til for at skabe forandring. Sammen undersøger vi det, der er vanskeligt, men samtalerne handler også om, hvordan du kan finde eller finde tilbage til et meningsfuldt liv med plads til dig og dem, du holder af.

Henvendelser kan også dreje sig om, at du som professionel har brug for at blive klogere på det, du møder i dit arbejde. Her tilbyder jeg et rum for refleksion, hvor du kan udvikle dine kompetencer. Du  bliver klogere på de konkrete problematikker, du står i, men også på hvordan dine personlige kompetencer bringes bedst muligt i spil, og hvordan de indvirker på dit arbejde på godt og ondt.

Jeg arbejder på psykodynamisk og udviklingspsykologisk grundlag suppleret med en kropsorienteret traume forståelse. Jeg er aut.Cand.Psych., efteruddannet indenfor Somatic Experience (SE-terapeut)  og Gruppeanalytisk Gruppeterapeut.

Jeg ser frem til at høre fra dig – Kontakt mig her: